5 veganske beautyprodukter

På matas.dk finder du et bredt udvalg af veganske beautyprodukter, som fås eksklusivt online. Lad dig inspirere af fem af slagsen her fra mærker, som tager dig og den verden, vi lever i, seriøst.

Kvinde i palmeskygge veganske beautyprodukter | SKØN
Så godt kan andre lide artiklen:
4 votes, average: 4,00 out of 54 votes, average: 4,00 out of 54 votes, average: 4,00 out of 54 votes, average: 4,00 out of 54 votes, average: 4,00 out of 5

Veganske beautyprodukter, hvad enten det er vegansk makeup eller hudpleje, er i den grad kommet for at blive, og over de næste år kommer vi til at se endnu mere. Der findes faktisk efterhånden flere veganske produkter derude, de er bare ikke altid så nemme at finde, da de ikke altid skilter med det. Så det er bare om at vende æsken om og nærstudere ingredienslisten.

veganske beautyprodukter vi er vilde med

Vi har fundet 5 veganske beautyprodukter, som du med sikkerhed kan kaste dig over, hvis du vil undgå animalskeprodukter.

1.

Den, der smelter ind i huden

Idun Minerals Freja Mineral Powder Foundation ‘Lys/medium’, 319 kr. Fås på matas.dk

Kan du bedst lide, at din makeup ser helt naturlig ud, er Idun Minerals’ silkebløde foundation sagen. Den føles som pudder, men bliver cremet, når du påfører den. De 100 procent højrensede mineraler smelter let ind i huden og giver en virkelig naturlig finish, og så virker den faktisk vandafvisende hele dagen, hvilket især er et stort plus om sommeren.

Værd at vide …
Svenske Idun Minerals prøver altid at vælge veganske ingredienser, men indimellem anvender de to ikke-veganske ingredienser, nemlig bivoks og det veldokumenterede røde farvestof carmin. Det gør de, når de ikke har fundet noget bedre alternativ til at erstatte dem, for Idun ønsker at lave høj kvalitet og hudvenlig makeup.

Psst! Iduns foundation indeholder  ikke talkum, olie, silikone, parfume, parabener eller bismutoxyklorid og er oprenset for nikkel, krom og mikroorganisme – stoffer, som kan føre til irritation, udslæt eller allergiske reaktioner.

2.

Den, der passer på din hud

Balance Me BB Natural Perfection SPF 25, 299 kr. Fås på matas.dk

Går du op i, at dine produkter skal være 100 procent fri for animalske ingredienser, kan du langt hen ad vejen putte Balance Me i indkøbskurven. Størstedelen er deres sortiment er nemlig veganervenligt, da kun få produkter indeholder bivoks og lanolin. Den her BB-creme er 100 procent vegansk, og samtidig med at den gør huden ensartet, flot og fugtmættet at se på, beskytter den med SPF 25, hvilket jo er en ekstremt vigtig ting, hvis du vil bevare en sund og ungdommelig hud.

Vidste du, at …
lanolin er det naturlige fedtstof i fåreuld og er en populær ingrediens i særligt salver og cremer? Lanolin fjernes oftest fra ulden, når det forarbejdes til tekstiler som garn og filt.

3.

Den, der holder dig frisk

Mádara Herbal Deodorant, 50 ml, 110 kr. Fås på matas.dk

Også her i sommervarmen er det her din bedste ven. Mádaras første deodorant er efterhånden blevet en prisbelønnet bestseller, og det kan man godt forstå, for den hurtigttørrende formel med nordisk salvie og naturlige mineraler reducerer lugt, holder dig frisk hele dagen og efterlader ingen pletter på tøjet. Formlen er vegansk – og det er de fleste af Mádaras produkter. Men når de en sjælden gang anvender lanolin, bivoks og honning, kan du være sikker på, at disse ingredienser er produceret og udvundet under skrapt kontrollerede forhold af Ecocert, hvilket også er din garanti for, at ingen får eller bier har lidt overlast eller er kommet til skade i processen

4.

Den der gør læberne labre

Milani Amore Matte Lip Crème ‘Adorable’, 115 kr. Fås på matas.dk

Milani Cosmetics er ikke et 100 procent vegansk makeupbrand, men de har et bredt udvalg af veganske produkter, og du er desuden garanteret, at de hverken tester på dyr, bruger ingredienser testet på dyr eller eksporterer til Kina. En af deres veganske favoritter er det labre læbeprodukt med syntetisk bivoks, som går fra flydende mat til en mat blød finish, når du lægger den på. Rosabeige er en sikker vinder, men Amore Matte Lip Creme fås også i andre skønne nuancer.

5.

Den, der tænker på mere end håret

Australian Native Botanicals Shampoo, fås i flere varianter, 99 kr. Fås på matas.dk

I over 30 år har det australske hårplejebrand Australian Native Botanicals sat bæredygtighed og respekten for miljø og dyreliv højt på dagsordenen. Det betyder blandt andet, at de er 100 procent cruelty free og 100 procent veganske. Heldigvis er deres produkter heller ikke skadelige for mennesker – tværtimod, for de luksuriøse, plantebaserede hårplejeprodukter er ikke tilsat nogen form for skadelige tilsætningsstoffer og er derfor helt fri for syntetiske duftstoffer, syntetiske farver, sulfater, parabener, PEG’er, ftalater og GMO’er. Prøv eksempelvis deres beskyttende og genopbyggende shampoo med kakadublomme, vild rosellablomst, antioxidanter og vitaminer specielt formuleret til farvet eller kemisk behandlet hår.

Psst! Australian Native Botanicals er skabt af vildthøstede og økologiske australske planter og rene æteriske olier, og så er de produceret i Australien ved hjælp af avanceret lavenergi-koldproduktionsteknologi.

Vil du undgå carminer?

Carminer er et rødt farvestof, som har været anvendt i tusindvis af år til at farve kosmetik, tekstiler og fødevarer. Det udtrækkes af det pulveriserede rygskjold af en skjoldlus og har især fået en renæssance i nyere tid, efter at syntetiske farvestoffer er røget i miskredit i den bredere befolkning. Det er en veldokumenteret samt miljøvenlig ingrediens, men vil du gerne undgå carminer, så tjek ingredienslisten for CI 77470, carminsyre (E 120) og cochenille.

Hvor godt kunne du lide artiklen?
1 Hjerte2 Hjerter3 Hjerter4 Hjerter5 Hjerter (4 votes, average: 4,00 out of 5)
Scroll ned til næste artikel