Spis dig til smukt, sundt og stærkt hår

Drømmer du om smukt, sundt og stærkt hår, så start med kosten og væbn dig med tålmodighed. Det sunde hår bliver skabt i hårsækkene og der går nogle måneder før du kan se resultater. Vi guider dig til smukt sundt hår indefra.

Styrk dit hår fra grunden

En sund og ernæringsrigtig kost kan styrke dit hår, og mindske hårtab. Har du været syg eller er fejlernæret vil dit hår blive porøst og glansløst når det vokser ud, hvis ikke væksten stopper og dit hår falder af.

Dit hår på hovedet vokser mellem 3-7 år før det falder af. Dit hår dannes i hårsækkene, så hvis du for alvor vil styrke din hårvækst, så kan du give din krop de vitaminer og mineraler kroppen har brug for, for at lave smukt, sundt og stærkt hår.

Se ogsåGuide: Sådan får du gang i hårvæksten

Omega 3 fedtsyrer

fed fisk som laks indeholder omega 3, som er godt for håret

Essentielle fedtsyrer – og i særdeleshed omega 3 fedtsyrer er vigtig for dannelse af håret (og hud og negle). Du bør spise omega 3 fedtsyrer hverdag.

Du finder omega 3 fedtsyrer i :

  • Fed fisk som laks, tun og makrel
  • Hørfrø olie
  • Valnødder og mandler

Jern

spinat indeholder jern, som styrker håret

spinat indeholder jern, som styrker håret

Jern hjælper hårfolliklerne gennem en god blodgennemstrømning. Hvis du lider af jernmangel, vil du ofte tabe håret. Mange kvinder i den fødedygtige alder mangler jern, så her kan du næsten ikke gå galt i byen.

Du får jern fra:

  • Rødt kød
  • Mørke grønne bladgrøntsager som spinat, brocculi og kål

Psst – Du bør tage jerntabeletter uden for måltider og ikke sammen med andre kosttilskud. Tag din jerntablet, før du går i seng med et glas juice – så får du maksimalt du af den.

C-vitamin

C-vitamin hjælper kroppen med at optage jern, så det er en vigtig hjælper hvis du vil have stærkt hår. Det er også et godt antioxidant, som styrker kroppen generelt.

C-vitamin finder du i:

  • Citrusfruger
  • Røde Peberfrugter
  • Kiwi

Læs også: Inspiration til kort hår – se de flotte frisurer

A-vitamin

A-vitamin finder du i grøntsager med beta carroten feks. gulerødder og græskar

A-vitamin finder du i grøntsager med beta carroten feks. gulerødder og græskar.

A-vitamin holder din hovedbund sund. Det skaber de naturlige olier (sebum), som forhindrer hovedbunden i at blive tør, skællet og kløende.

Du finder A-vitamin i:

  • Kød
  • Orange/gule grøntsager som gulerødder, græskar og søde kartofler

Der findes kosttilskud, som er udviklet til at styrke håret – Prøv dig frem, men husk at et der går mindst 3 måneder før du kan se et resultat.

Zink og selen

Æg og æggeblommer er gode kilder til selen og biotin, som er godt får håret

Æg og æggeblommer er gode kilder til selen og biotin, som er godt får håret.

Det er ikke meget zink og selen vi har brug for, men ikke desto mindre er det vigtigt for sundt og stærkt hår. Zinkmangel kan føre til hårtab. Selen finder du i fisk.

Gode kilder til zink:

  • Fuldkorn
  • bælgfrugter
  • Æg
  • Østers
  • Kød

Biotin

Biotin er et vigtigt vitamin (Vitamin B7). Det hjælper med at vedligeholde den normale cellefunktion, vækst og udvikling af hår. Det har betydning for vækst og deling af celler og er derfor vigtig for udviklingen og fornyelsen af hår og hud.

Biotin findes i:

  • Æggeblommer
  • Fuldkorn
  • Lever

Kosttilskud til dit hår

Fint nok med mad tænker du, men hvilke kosttilskud skal jeg tage? Et kosttilskud til håret er ikke en måde at springe over hvor gæret er lavest, men en måde at sikre at du giver din krop alt hvad den har brug for, for at få et smukt, sundt og stærkt hår hår og negle. Det er langt nemmere at at vælge et kosttilskud beregnet til håret, end at sammensætte sin egen vitamin- og mineralcocktail, for det er jo ikke kun et enkelt vitamin, som gør forskellen, men en kombination af flere, som hjælper hinanden.

Væbn dig med tålmodighed

Det tager som sagt lang tid fra håret bliver udviklet i hårsækken, til det kommer frem, og du begynder at se virkningen af din kost eller kosttilskud. Det hår du allerede har på hovedet er dødt, og bliver ikke påvirket af det du spiser. Så væbn dig med tålmodighed. Der går mindst tre måneder før du ser en forandring i din hårvækst, og den forandring vil du se i de 3-6 centimeter af håret, som er tættest på hovedbunden.

Fun Facts om hår

  • Vi har 25.000 hårsække på hele kroppen når vi fødes, og vi får ikke flere
  • Vi har ca 100.000 hårsække på hovedet. Blonde har flest ( ca. 140.000) og rødhårede har færrest ( ca 90.000)
  • Vores hår vokser 0,3 – 0,4 mm om dagen- dvs. 1-2 cm om måneden
  • Vores hovedhår vokser i 3-7 år og så falder det af
  • Hårets cyklus består af 3 faser: Vækstfasen, Regressionsfasen og Afstødelsesfasen
  • Omkring 90 % af vores hår er i vækstfasen på et givent tidspunkt
  • Vi taber 50-100 hår om dagen
  • Vores hårvækst er også påvirket af vores hormonbalance