Kom solsmart gennem sommeren

Uanset om du bliver i Danmark eller skal på ferie sydpå, er der et par supervigtige solråd, du bør huske for din sundheds og din huds skyld!    

Kvinde på stranden med solbeskyttelse
Så godt kan andre lide artiklen:
10 votes, average: 4,40 out of 510 votes, average: 4,40 out of 510 votes, average: 4,40 out of 510 votes, average: 4,40 out of 510 votes, average: 4,40 out of 5

Sommersolen er over os og det betyder, at vi igen skal helgardere os med solcreme i store mængder. For solskader er ingen joke og kan have alvorlige følger. Vi guider dig gennem, hvad der er godt og skidt i solcreme, hvad solfaktor egentlig er for noget og hvilken solcreme, der er bedst til dit behov.

Kom solcreme på i god tid

Solcreme skal have tid til at virke. Derfor skal du smøre solcreme på i god tid. Smør dig ind cirka 20 minutter inden, du går ud solen. Du bliver bedre beskyttet, hvis du smører dig ind to gange med cirka 20 minutters mellemrum, før du går ud i solen. Det øger mængden af solcreme og giver færre ‘helligdage’ (steder, der ikke er dækket af solcreme).

Det betyder solfaktor-tallet i solcreme

Din solcremes solfaktor-tal (SPF) fortæller dig, hvor meget længere du i teorien kan være ude i solen. Brænder din hud normalt efter 10 minutter, når du ikke har solbeskyttelse på, vil en SPF 30 i princippet kunne lade dig være ude i solen 30 gange længere, før du brænder, hvilket vil sige 300 minutter i det her tilfælde. Mærk dog altid efter selv, og husk, at går du i vandet, sveder du meget, eller får du gnubbet dig i et håndklæde, skal du påføre solcreme igen, uanset hvor lang tid der er gået.

Psst! SPF 30 beskytter ikke dobbelt så meget som SPF 15. SPF 15 beskytter cirka mod 93 procent af uv-strålerne, SPF 30 beskytter mod 97 procent af strålerne, og SPF 50 beskytter mod 98 procent.

Brug den rigtige faktor – og mængde solcreme

Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at du bruger solcreme med mindst faktor 15 i Danmark og mindst faktor 30, når du rejser sydpå. Det er vigtigt, at du bruger rigelige mængder, da solcremen ellers ikke giver den beskyttelse, som der står på flasken. En god huskeregel er: én krop – én håndfuld.

5 solcremer fra Matas

Vi har samlet de nyeste solnyheder fra Matas, så du kan bruge de nyeste solcremer til sommerferien i Danmark og sydpå.

Den til hovedbunden

En let hovedbundsspray, som trænger hurtigt ind i huden, og som beskytter effektivt mod solens uva- og uvb-stråler. Sprayen indeholder antioxidativ E-vitamin og algeekstrakt, som beskytter mod uvb-skader og øger mængden af kollagen i huden.

solcreme til hovedbunden
Matas Hovedbundsspray SPF 30 UP, 100 ml, 80 kr. Fås på matas.dk

Den usynlige

En exceptionelt let og hurtigt absorberende solspray, der lægger sig blødt og usynligt på kroppen. Sprayen forkæler huden med jojobaolie og E-vitamin, den er vandfast og giver en høj solbeskyttelse med solfaktor 30.

transparent solcreme til kroppen
Matas Solspray Transparent SPF 30 UP, 200 ml, 100 kr. Fås på matas.dk

Den til håndtasken

Alt det gode, du ønsker fra en effektiv sollotion, komprimeret i en smart rejsestørrelse, som derfor sikrer, at du altid har et bredspektret uv-filter, høj solfaktor, en vandfast formel og plejende ingredienser lige ved hånden, når du skal nyde solen på farten.

lotion til kroppen med solfaktor
Matas Sollotion SPF 30 UP, 80 ml, 35 kr. Fås på matas.dk

Den beroligende

En vandfast og superplejende solspray, som virker beroligende og mindsker rødme og vandtab fra huden takket være havreekstrakt og økologisk jojobaolie. Algeekstrakt beskytter desuden mod uvb-skader og øger mængden af kollagen i huden.

økologisk solcreme
Matas Natur Solspray SPF 30 UP, 200 ml, 90 kr. Fås på matas.dk

Den praktiske

En superpraktisk og effektiv solstift med solfaktor 50, der er let at bruge på læber, ører, næse og andre udsatte steder på kroppen. Stiften er vandfast, trænger hurtigt ind i huden og plejer den med økologisk jojobaolie og antioxidativ havreolie.

Matas Natur Solstift SPF 50 UP, 15 g, 50 kr. Fås på matas.dk

Psst! Alle solnyheder fra Matas er Svanemærket og deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark.

Vidste du, at …

fotostabile filtre betyder, at solfaktoren i din solbeskyttelse ikke ændres og dermed bevarer sin styrke? Alle produkterne vist her indeholder fotostabile filtre.

Uv-stråling er usynlig

Uv-stråling kan hverken ses eller mærkes. Det betyder, at uv-strålingen ikke nødvendigvis er stærkere på varme dage end på kølige dage. Derfor er det en god idé at holde øje med uv-indekset, og at solbeskytte sig, når uv-indekset er 3 eller derover. Hvis du downloader appen uv-indeks til din smartphone fra Kræftens Bekæmpelse, har du altid tjek på indekset, uanset hvor du befinder dig i verden.

Solcreme eller solspray?

Er du i tvivl om, hvilken type solbeskyttelse du skal vælge, og om solcreme er bedre end en spray, er svaret, at de to former for solprodukter i princippet er lige gode. Hvis du vel at mærke påfører den rette mængde! Mange er nemlig ikke grundige nok med en solspray. Det går simpelthen for stærkt, og så får de ikke den angivne solbeskyttelse. Så husk også én håndfuld til én krop, når du bruger solspray.

Husk! Er uv-indekset 3 eller mere, er det vigtigt at følge de tre solråd fra Kræftens Bekæmpelse: skygge, solhat og solcreme.

Brug Svanen som pejlemærke til din solcreme

Hvis du vil have en solcreme, der lever op til skrappe krav til både solfiltre og andre indholdsstoffer, og som også er et godt valg for miljøet, kan du gå efter Svanemærket. En svanemærket solcreme er nemlig kendetegnet ved, at den IKKE indeholder:

  • Stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionsskadelige eller allergifremkaldende
  • Stoffer, som står på EU’s liste over stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
  • Uv-filtre, som ifølge nyere forskning skader koralrev. Det gælder benzophenone-3 og ethylhexyl methoxycinnamate
  • Konserveringsmidler, der er klassificeret som allergifremkaldende
  • Mikroplast
  • Parfume, hvis der er tale om solprodukter til babyer og børn

Vidste du, at …

en sommersnue kan være et tegn på, at dit immunsystem er voldsomt belastet af at reparere DNA-skader i hudcellerne forårsaget af UV-stråler? Kilde: Detox Din Hjerne

Hvor godt kunne du lide artiklen?
1 Hjerte2 Hjerter3 Hjerter4 Hjerter5 Hjerter (10 votes, average: 4,40 out of 5)
Scroll ned til næste artikel