Din guide til solfaktor og solfilter

Har du ikke helt styr på det med solfaktor og solfilter, og har du svært ved at gennemskue, hvad forskellen på fysiske og kemiske solfiltre er? Og ved du hvad der er bedst til netop dig? Så guider vi dig på vej.

solfaktor og solfilter
Så godt kan andre lide artiklen:
1 vote, average: 5,00 out of 51 vote, average: 5,00 out of 51 vote, average: 5,00 out of 51 vote, average: 5,00 out of 51 vote, average: 5,00 out of 5

Solfaktor og solfilter er vigtige, når det kommer til solbeskyttelse. Solcremer beskytter os imod solens skadelige UV-stråler, som kan ændre vores hudstruktur, skade vores DNA og i værste tilfælde give hudkræft. Det er derfor vigtigt at bruge solcreme, selvom flere af os finder det både besværligt og klisteret. Med fysiske og kemiske solfiltre kan du nemmere justere din oplevelse og målrette din solbeskyttelse efter dit behov.

Både fysiske og kemiske solfiltre beskytter mod solens skadelige UV-stråler

Hvad er kemiske solfiltre

Kemiske solfiltre virker i hudens yderste lag ved at absorbere UV-strålerne, så de ikke trænger dybere ned i huden og forårsager skader. De kan ikke ses på huden og virker som en usynlig beskyttelse. Kemiske solfiltre har et dårligt ry for at være allergifremkaldende, og det kan være svært at navigere i. Det mest sikre er at vælge en solcreme med Svanemærket og Astma-Allergi Danmarks Blå krans.

Kemiske solfiltre er til dig, der ønsker en hurtigtørrende solcreme, der er knap så fedtet og ikke kan ses på huden. Skal påføres 30 minutter inden solbadning, så den når at optages i huden og er aktiv, når du går ud i solen.

Pssst… Kemiske solfiltre betyder ikke ’kemi’, som i unaturligt. De kan sagtens være naturlige.

Solprodukter med kemiske solfiltre:

Hvad er fysiske solfiltre

Fysiske solfiltre lægger sig oven på huden og beskytter ved at sprede og reflektere UV-strålerne. De lægger sig som en fin hvid film på huden og kan ofte ses. Kan føles fedtet på huden.

Fysiske solfiltre er til dig, der vil kunne se, hvor du har påført solcreme og ønsker en omgående beskyttelse

Solprodukter med fysiske solfiltre:

Den perfekte kombi

Mange solcremer er i dag en kombination af både fysiske og kemiske solfiltre, da begge former for filtre har sin fordel. Fordelingen er dog forskellig fra produkt til produkt. Er du i tvivl, kan du gennemgå ingredienslisten og kig efter de faglige betegnelser for solfiltre (se ovenstående). Det der nævnes først fylder mest i produktet.

Solprodukter med både fysiske og kemiske filtre:

Så meget solfaktor har du brug for

Så snart UV indekset er højere end 3, er det tid til at hive solcremen frem.

  • I Danmark skal du bruge solfaktor 15 og opefter.
  • I syden, i bjerge og på havet, skal du bruge solfakter 30 og opefter

Solfaktor skrives som SPF, og viser hvor mange gange længere du kan være ude i solen før du bliver rød. SPF forholder sig kun til UVB strålingen, og ikke UVA strålerne, som du også bør beskytte dig imod.

Dobbelt så høj SPF er ikke dobbelt så godt

Som tommelfinger regel kan man sige, at jo lysere hud og jo højere UV index – jo højere SPF. Du skal blot huske, at måden man udregner SPF på betyder, at du ikke kan være dobbelt så langt tid i solen med en SPF 60 Som hvis du har smurt dig med SPF 30. Faktisk giver faktor 60 kun en merbeskyttelse på 1,7% i forhold til SPF 30.

Smør rigeligt på

Det er vigtigt at du smører rigeligt med solcreme på, som udgangspunkt, skal du bruge en håndfuld til en krop. Har du en SPF 30 og kun bruger halvportion, opnår du ikke en beskyttelse som SPF 15 – snarere som en SPF 5, så brug den rette mængde og få den rigtige beskyttelse.

Hvor godt kunne du lide artiklen?
1 Hjerte2 Hjerter3 Hjerter4 Hjerter5 Hjerter (1 votes, average: 5,00 out of 5)
Scroll ned til næste artikel