Smukke negle i vinterkulden

Dine negle lider under samme forhold som huden om vinteren og mister en masse essentielle næringsstoffer. Derfor kan det være en god idé at give dig selv en pause fra hverdagens gøremål og forkæle dine negle (og hænder) med en reparerende mini-makeover.

Smukke negle og velplejede hænder hænger sammen, så sørg altid for, at beskytte og pleje dine hænder, med milde sæber og plejende håndcremer. Men derudover så skal neglene have lidt ekstra kærlighed i kulden.

Se ogsåFørstehjælp til tørre hænder

Sådan får du smukke negle

  1. Opblød dine neglebånd i lunkent vand,  og skub dem derefter ned med en rosenpind.
  2. Fil neglene i en retning, så de ikke bliver flossede
  3. Giv neglene et sundhedsboost ved at smøre dem godt ind i en blødgørende negleolie eller neglebåndsbalsam. Produkterne reparerer og styrker ødelagte neglebånd, og neglene nyder godt af oliens og balsammens plejende effekt.
  4. Lakér gerne dine negle med en fugtgivende underlak, der beskytter mod ydre påvirkninger og bibeholder neglens smidighed og gør den mere modstandsdygtig.
  5. Hvis du ikke vil bruge neglelak, så kan du evt. polerer dine negle, så de bliver smukke blanke

Produkter til smukke negle

Beskyt dine negle mod kulden, så de ikke flækker

Oplever du at dine negle flækker og knækker om vinteren, så er du ikke den eneste. Negle er nemlig meget følsomme overfor kulde, så husk varme vanter eller handsker, så de er bedst muligt beskyttede, og tænk på at give dem fugt i form af håndcreme og f.eks negleolie.

Kan jeg spise mig til stærke negle

Ja det kan du godt, men det tager ca. seks måneder for neglen at vokse ud. Det betyder, at hvis du starter på en neglevenligt kosttilskud, så vil du høste frugten af din indsats til sommer.  Der er flere vitaminer, som er gode for dine negle (og din hud). F.eks A vitamin, B2, B6, B7, B12 og folinsyre, samt C-vitamin. Derudover er calcium og jern også med til at styrke dine negle.