Inspiration til forårets og sommerens perfekte page

Er du træt af din gamle frisure, og trænger du til en god gennemklipning, så skal du vælge pagehår. Vi guider dig, og viser vores favoritter. Du bliver helt sikkert overbevist om, at det er det helt rigtige for dig

Margot Robbiehar fint hår og en lige page, som har fået lidt fald
Så godt kan andre lide artiklen:
1 vote, average: 4,00 out of 51 vote, average: 4,00 out of 51 vote, average: 4,00 out of 51 vote, average: 4,00 out of 51 vote, average: 4,00 out of 5

Pagehår er en perfekt frisure til foråret og sommer, når solen er på vej tilbage og huer og frostvejr har været lidt for hård ved dit hår. Kom dine vinterslidte spidser til livs, og giv håret en moderne frisure, som både vil få dit hår til at se -og føles sundere.

Mange looks og variationer

Når man nævner pagehår, så dukker billedet af det klassiske page op – klippet skarpt til hagen og med lige pandehår. Men i takt med den stigende efterspørgsel på pagehår hos de forskellige frisører, så findes der efterhånden et utal af frisurer, som kan betegnes som pagehår. Moderne pager findes i mange forskellige variationer. Det kan både gå til skuldrene, til hagen, til op over ørerne, være krøllet eller helt fladt.

Hvilken type pagehår skal jeg vælge?

Når du har besluttet dig for, at du godt kunne tænke dig, at kaste dig ud i en flot page, så hav din ansigtsform med i tankerne. Det er nemlig ikke alle typer af pagehår, som passer til alle. Tænk på at vælge en frisure, som fremhæver alle dine yndlingstræk i dit ansigt, samt skjuler det, som du ikke er så vild med.

Pagehår - grafik, som viser længder til hovedform

Rund form:

Hvis dit ansigt har en rund form, så bør dit pagehår ikke være kortere end til hagen og gerne lidt længere, da håret ellers kan komme til at ligne en hjelm.

Aflang form:

Hvis dit ansigt derimod er aflangt, så burde håret klippes til hagen for at skabe mere bredde.

Ovalt eller hjerteformet:

Hvis din ansigtsform er oval eller hjerteformet, så kan du godt give den gas og klippe håret op til ørerne og over.

Krøllet hår:

Hvis du har krøllet hår, så behold lidt af længden og lad ikke dit hår være kortere end 5 cm under hagen. Du kan også vælge at klippe dit hår i etager for at give din page fornemmelse af længde.

Glat hår:

Har du glat tyndt hår, så vil dit hår få fylde og se ud af mere, hvis du klipper den kort. Undgå for mange etager, så ser det hurtigt meget sjasket ud, at se på.

Pagehåret går bestemt ikke af mode lige foreløbig. Hvis du er i tvivl om hvilken form for pagehår, som passer bedst til din ansigtsform, så kan din frisør helt sikkert hjælpe dig på vej.

Pagehår vi er vilde med

Hav med i overvejelserne

Hvis du står og overvejer at få pagehår, så er der nogle ting, som du skal have med i overvejelserne. Korthårede frisurer kræver nemlig meget vedligeholdelse. Dit pagehår kan hurtigt komme til at se sjusket ud, så det er vigtigt, at få det trimmet jævnligt. Hvis det ikke skræmmer dig, så hop med på bølgen – og gør som de kendte!

FOTO: All Over Press

Hvor godt kunne du lide artiklen?
1 Hjerte2 Hjerter3 Hjerter4 Hjerter5 Hjerter (1 votes, average: 4,00 out of 5)
Scroll ned til næste artikel