Omega-3 fedtsyrer er vigtige for kroppen

Det kan godt være svært at få nok Omega-3 fedtsyrer, fordi de fleste af os har skiftet fisken ud til fordel for andet kød, og det har betydning for, om vi får nok omega-3 og den rigtige balance af de essentielle fedtsyrer.

omega-3 | SKØN
Så godt kan andre lide artiklen:
7 votes, average: 4,29 out of 57 votes, average: 4,29 out of 57 votes, average: 4,29 out of 57 votes, average: 4,29 out of 57 votes, average: 4,29 out of 5

Omega-3 som kosttilskud, er et af de mest solgte kosttilskud, og det er der en grund til. For Omega-3 eller fiskeolie, som det også hedder er en essentiel fedtsyre, som vores krop har brug for, men som vi ikke altid for nok af, fordi vi ikke spiser så meget fisk, som vi gjorde engang.

Hvad er Omega-3?

Omega-3 hedder også omega-3 fedtsyre eller n-3 . Det er en essentiel fedtsyre, og det betyder, at det er en fedtsyre som vi har brug for, men som kroppen ikke selv kan producere, du skal derfor have den via din kost, eller som et kosttilskud. Omega-3 forekommer i fødevarer som hørfrø, valnødder og fede fisk, mens omega 6 forekommer i fødevarer som oliven, raps- og fiskeolie. Det er især de langkædede omega 3 fedtsyrer (EPA og DHA) der har en række positive effekter for vores sundhed. Planteversionen af omega-3 hedder ALA (alfa-linolen-syre), men den bliver kun i mindre grad omdannet til EPA og DHA.

Hvad er det godt for?

Der er faktisk ikke så lidt denne flerumættede fedtsyre er god for. og du kan med fordel skrue op for den fede fisk eller kosttilskud eller fiskeolie, for den gavner både dit helbred og de skønhed.

Godt for din sundhed

  • Sænker blodtrykket
  • Stabiliserer hjerterytmen
  • Mindsker risikoen for blodprop,
  • Virker antiflamatorisk
  • Mindsker hævelser og stivhed i led
  • Mindsker risikoen for fortidlig fødsel
  • Afhjælper tørre øjne

Godt for din skønhed

  • Styrker hår og negle
  • Mindsker tørhed
  • Holder huden blød

Forholdet mellem omega-3 og omega-6 er vigtigt

Fisk hver dag var ikke usædvanligt før i tiden og mange af vores forfædre fik sild morgen, middag og aften men sådan er det for de færreste i dag. Undersøgelser viser, at vi gerne vil spise mere fisk, men vi får det ikke lige gjort og ofte bliver fisk erstattet med andet kød som har et højere indhold af omega-6 og det har stor betydning for fedtsyresammensætningen i vores blod og celler.

Vi spiser mindre omega-3 fedtsyre

Ser man på vores gennemsnitlige indtag af omega-3 fedtsyrer i dag er det faldet til en sjettedel af det man indtog i 1800-tallet. Derimod er indtaget af omega-6 steget. Hvordan det optimale forhold mellem omega-3 og omega-6 skal være er ikke klarlagt og mange faktorer spiller ind, men en varieret kost med et afbalanceret indtag af omega-3 og omega-6 har betydning for vores sundhed.

Kosttilskud med Omega-3

Gode kilder til Omega-3

En god varieret kost med meget fisk, mange nødder og grøntsager giver en god kombination af de vigtige flerumættede omega-3 fedtsyrer EPA og DHA (eicosapentaensyre og docosahexaensyre). Du skal dog være opmærksom på, at vi ikke altid får fuldt udbytte af vores mad, fordi optagelse af maden (fx næringsstoffer og vitaminer) bliver påvirket at den tilstand vores krop er i. Blandt andet påvirker alkohol og rygning hvor meget vi får ud af maden og hvordan vi omdanner madens fedtsyrer bedst muligt.

  • Fed fisk, som laks, makrel, sild, sardiner og ørred
  • Hørfrøolie
  • Rapsolie
  • Valnøddeolie

Hvad skal jeg spise hvis jeg er veganer?

ALA (alfa-linolen-syre) er en omega-3 fedtsyre i planteverdenen, der i mindre grad bliver omdannet til EPA og DHA i vores stofskifte. Faktisk kun et sted mellem 4- 15 procent. Det betyder, at du skal spise rigtig meget olie, for at få nok af det sunne EPA og DHA. Det kan du risikere, at se på vægten. Men havalger, som giver fisk og krill omega-3 fedtsyrer, indeholder derimod EPA og DHA. Så supler med tang, og et kosttilskud basseret på havalger.

Hvor meget omega-3 skal jeg spise?

De typpiske anbefalinger lyder på 600-1.000 mg omega-3 om dagen, eller 350 gram fisk om ugen, hvoraf de 200 g skal komme fra fed fisk.

Kilde:  sundhed.dk, hjerteforeningen

Hvor godt kunne du lide artiklen?
1 Hjerte2 Hjerter3 Hjerter4 Hjerter5 Hjerter (7 votes, average: 4,29 out of 5)
Scroll ned til næste artikel