Alt hvad du behøver at vide om neglelak

Vi har lavet den ultimative guide til neglelak med tips, du BØR kende. Læs den inden du giver dig i kast med din næste lakering.

neglelak guide
Så godt kan andre lide artiklen:
1 Hjerte2 Hjerter3 Hjerter4 Hjerter5 Hjerter (1 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading...

Foråret står for døren, og den rigtige neglelak kan nemt blive prikken over i’et på dit forårslook, hvor nye farver kan pifte op, når lyset kommer tilbage. Bliv en rigtig neglelak-ekspert med vores uundværlige tips og tricks til hvordan du lægger en flot neglelak, og passer på dine yndlingslakker.

  1. Brug altid en basecoat

    Inden du starter, så opblød dine neglebånd i lunkent vand, og skub dem derefter ned med en rosenpind. Det gør dine negle længere og mere elegante at se på. Fil neglene i passende form og længde. Fil kun i en retning, og lad gerne neglen følge fingerspidsens form – især hvis længden matcher.

    En basecoat giver nemlig din neglelak et godt underlag at hænge fast på og forlænger holdbarheden på dit neglelook. Desuden modvirker en basecoat, at din negl bliver misfarvet, hvis du bruger meget farverige lakker.

    neglelak basecoat
    Udfylder ujævnheder på negleoverfladen, så neglens overflade fremstår glattere. Sally Hansen Salon Manicure Underlak, 90 kr. Fås på Matas.dk
  2. “Less is more”

    “Less is more” er helt klart en god regel, når du skal lægge neglelak. Et flot resultat får du typisk, hvis du lægger den i tre lange strøg. Først et midt på neglen og så et strøg på hver side. Læg tynde lag – så tørrer din lak hurtigere, og du undgår for meget griseri på fingeren.

  3. Byg op i fire lag

    For et perfekt resultat, brug da gerne en basecoat, to lag neglelak og så en topcoat. Lad der gerne gå et par minutter mellem hver påføring.

  4. Topcoat på neglespidsen

    Afslut med en overlak, der får neglelakken til at holde længere og giver masser af glans. Når du lægger din topcoat, så slut af med at lade penslen glide hen over kanten af neglespidsen. Så modvirker du nemlig, at din neglelak krakelerer, når du rammer fingersidserne mod dit tastatur etc.

    topcoat neglelak
    Lægges som et beskyttende lag og forlænger holdbarheden. Londontown kur Gel Genius Top Coat, 249 kr. Fås på Matas.dk
  5. Rul din neglelak

    Lad endelig være med at ryste dine neglelakker, før du skal bruge dem. Hvis der ikke er så meget lak tilbage i flakonen, så rul den i stedet lodret mellem dine håndflader. På den måde undgår du, at der kommer luftbobler i neglelakken og på dine negle, når du lægger den.

  6. Altid ren og tør

    Nogle gange kan der også komme små bobler på neglen, hvis den ikke er helt tør, eller hvis der sidder nogle olie- eller cremerester på neglen. Sørg for, at dine negle er helt rene og tørre, inden du lægger din lak.

  7. Acetone

    Undgå, så vidt muligt, neglelakfjerner med acetone – især hvis du har skrøbelige negle. Den klarer jobbet effektivt, men kan dog virke udtørrende på dine negle og gøre situationen værre. Foretrækker du dog acetone (for den er jo effektiv!), så vælg altid en med plejende ingredienser som fx glycerin og panthenol.

  8. Det må gerne glitre

    Skal du være ekstra festlig, og skal din neglelak kunne holde til lidt af hvert, så vælg en med glittereffekt, som sidder ultra godt fast på neglene.

  9. Ekspres Neglelakfjerner

    Neglelakker med glittereffekter kan være superbesværlige at få af igen, men her kan en neglelakfjerner med acetone faktisk være din redning. Gør det nemt for dig selv og vælg en Ekspres Neglelakfjerner , som er en neglelakfjerner og svamp i ét. Du stikker bare neglen ned i beholderen og holder den der i ca. 30 sekunder, og så skulle lakken glide af let som en leg.

    Renser nemt og effektivt lakken af dine negle og udtørrer ikke neglene, da den er acetonefri. Matas Ekspres Neglelakfjerner 75 ml, 55 kr. Fås på Matas.dk
  10. Kold neglelak

    Opbevar dine neglelakker koldt, tørt og mørkt. Køleskabet er det ideelle sted, for det forlænger levetiden på dine neglelakker, da varme og sollys kan gøre neglelakken tykkere og ændre farven.

  11. Neglebåndsolie

    Vær gavmild med neglebåndsolien.  For det første holder olien dine neglebånd sunde og velplejede, men hvis du påfører den lige efter, du har lagt din neglelak, kan den faktisk være med til at afværge ridser i lakken, hvis du kommer til at støde neglene ind i noget.

    negle olie fra sally Hansen
    Negle Olie med E-vitamin, Sally Hansen Vitamin E Nail & Cuticle Oil, 60 kr. Fås på matas.dk
  12. Red den lille ridse

    Er uheldet ude, og kommer du til at lave en lille ridse i din neglelak, lige når du har lagt den, så prøv at bruge din tunge til at “sætte lakken på plads” i stedet for at bruge en fingerspids. Din tunge er blød og sætter ikke et tydeligt aftryk, som din finger gør. Det er dog et trick, du kun skal bruge en sjælden gang af sundhedsmæssige grunde.

    Psst! Hvis dine negle har ujævnheder, du ikke kan dække, kan du bruge en “ridge filler”-lak i stedet for underlak.

  13. Dup med neglelakfjerner

    Lægger du for tykke lag, øger du risikoen for mærker og ridser i neglelakken. Har lakken fået et hak, så prøv at duppe lidt neglelakfjerner på området med din finger. Det får lakken omkring ridsen eller mærket til at jævne fordybningen ud. Vent et minuts tid og læg nu et tyndt lag neglelak og afslut med toplak. Voila!

  14. Mærk med neglen

    Er du i tvivl, om din neglelak er helt tør og good to go, så sæt forsigtigt dine lillefinger-negle mod hinanden. Mærker du modstand og klistrer de en smule til hinanden, ja, så skal du fortsat væbne dig med lidt mere tålmodighed.

  15. “Pop” med hvid

    Vil du virkelig have dine farverige neglelakker til at poppe og virkelig stå frem, så brug en hvid neglelak som underlak.

  16. Fine rene kanter

    Har du det med at ramme ved siden af, når du lægger neglelak, så prøv en smart flydende gel-tape som Mess no More.  Læg den rundt om neglen, påfør så din lak og toplak, og slut af med at trække gelen af igen – og vupti, du har helt fine og rene kanter.

    En flydende gel du lægger rundt om din negl, hvorefter du kan lægge neglelak, uden at tænke på om du rammer ved siden af. Mess no more flydende tape 10 ml, 149 kr. Fås på Matas.dk
  17. Læbepensel

    En anden metode til at fjerne lak, der er kommet ved siden af neglen (og det sker jo!), er ved at bruge en rengjort gammel læbepensel, som du dypper i lidt neglelakfjerner og så forsigtigt pensler pletterne af.

  18. Undgå håndsprit

    Spring håndspritten over – især hvis du har lagt en flot manicure. Spritten virker nemlig udtørrende, får lakken til at krakelere nemmere og gør neglene matte at se på. Brug i stedet en mild sæbe og lunkent vand, når du skal vaske hænder.

Velplejede hænder og negle giver det bedste resultat, hvis du gerne vil lægge en smuk neglelak. Det er derfor en god idé at pleje dine hænder også, før du svinger neglelakken. Så sørg for at smøre hænder ind i en god og nærende håndcreme før du går i gang.

Hvor godt kunne du lide artiklen?
1 Hjerte2 Hjerter3 Hjerter4 Hjerter5 Hjerter (1 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading...
Scroll ned til næste artikel