Makeover – Liv i krøllerne

Når håret bliver for langt, og hårfarven for falmet, er det tid til et boost. Her var SKØNs læser Rie Bøge en god kandidat, og derfor valgte vi at forkæle hende med en makeover.

Så godt kan andre lide artiklen:
11 votes, average: 4,09 out of 511 votes, average: 4,09 out of 511 votes, average: 4,09 out of 511 votes, average: 4,09 out of 511 votes, average: 4,09 out of 5

“Jeg er 44 år og mormor – men derfor behøver jeg jo ikke at ligne en, ha, ha. Jeg tænkte også, at det kunne være skægt at få en makeover. Jeg er en sprælsk og farverig person, men trænger til lidt fornyelse i form af en klipning. Desuden har jeg været rødhåret, siden jeg var 14 år, men farven har brug for en opfrisker.”

Frisørens tips til krøllet hår med hennafarve

Yvonne Larsen har over 43 års erfaring som frisør og er sammen med sin mand Jan indehaver af den cool og inspirerende frisørsalon Moro by Larsen på Strandvejen i Hellerup

Giv tungt hår et løft

“Jeg har valgt at klippe et godt stykke af Ries hår, for når det er så langt, bliver det fladt og tungt, og så får hun slet ikke udnyttet sine flotte naturkrøller. Udgroningen var også meget stor – godt 20 centimeter, men da jeg ser hende som en klart rødhåret kvinde, har jeg valgt at opfriske hendes hennafarve med lyse reflekser i hele håret og bagefter lagt en ʻglossing’, som er en slags ʻmakeup’ til håret, der holder 10-12 hårvaske og som giver farven et pift. Alt i alt giver klip og farve Rie et boost uden at forandre hendes sprælske personlighed.”

Rie før makeover
FØR Rie, 44 år

Krøllerne skal have fugt

“Jo mere fugt og pleje du kommer i et meget naturkrøllet hår, jo flottere bliver krøllerne. De bliver meget mere blanke og samlede at se på. I Ries hår har jeg brugt Shu Uemuras plejende ʻColor Lustre’-serie til farvet hår. Jeg anbefaler to gange hårvask om ugen, hvor balsam er et absolut must. Og så skal Rie bruge hårkur jævnligt. Dernæst har jeg brugt Shu Uemuras teksturgivende mousse inden føn og deres reparerende serum, som virker varmebeskyttende, og som forsegler og reparerer spidserne og modvirker krus. Til sidst har jeg givet lidt olie til spidserne, så de ser sundere ud.”

Skru ned for føntiden

“Har du naturkrøl som Ries, vil jeg klart anbefale, at du ikke føntørrer håret 100 procent tørt. Krøllerne bliver simpelthen for ʻuldne’ og krusede.”

Makeupartistens tip til at fremhæve dine bedste sider

Henrik Steen er Lancômes prisvindende skandinaviske chefmakeupartist. Han er ekspert i at fremhæve de bedste features hos alle kvinder.

Rie efter makeover
EFTER Rie, 44 år

Når huden ikke må skinne

“Rie er jo også sangerinde og tager ud og optræder, og derfor er det vigtigt for hende, at huden ikke skinner, når hun står på scenen. Derfor har jeg brugt Lancômes nye Teint Idole Ultra Wear Nude foundation, som føles let og naturlig, samtidig med at den matterer huden flot. Jeg vil dog gerne give hende lidt lys til ansigtet og gøre det mere åbent og friskt, og derfor lægger jeg Lancômes Effacernes concealer på hendes kindben, næseryg og i øjenkrogene. Til at give ansigtet form bruger jeg Belle de Teint – en slags solpudder, jeg lægger lige under kindbenene og i hårgrænsen for at skabe god kontakt mellem det glødende hår og varmen fra blushen. Her har jeg brugt Lancômes Blush Subtil i farven ‘03’, der er en sart ferskenfarvet nuance.”

Makeupprodukter til Rie

Tryl brynene bredere

“Jeg vil gerne vise Rie, hvor let det faktisk er at give brynene mere farve og form og på den måde fremtrylle lidt mere bredde. Jeg kaster små strøg ind med Lancômes Brow Densify, så det bliver en naturlig skygge. Rie har været tilbageholden med at tegne sin bryn op, da hun er bange for, at de bliver ʻOnkel Anders-skovsnegle’, men bliver dit brynlook for mørkt, kan du altid fade det ud med lidt foundation på en pensel bagefter.”

Et trick til sparsomme vipper

“Til vipperne har jeg brugt Grandiôse Extreme Mascara for at skabe så lange vipper som muligt. Jeg lægger den kun på de øverste vipper, da Rie ikke har så mange vipper nederst og ikke bryder sig om mascara her. Her kan et godt trick være at lægge en øjenskygge i en brun nuance og så tone den fint ud langs de nederste vipper. Det indrammer øjnene flot og naturligt.”

Smukt til smalle læber

“Selv om du ikke har så fyldige læber, kan du sagtens fremhæve dem. Til Rie har jeg valgt en sart rosafarvet læbestift (L’Absolu Rouge 202), men tricket er at tegne læberne op først med en lipliner, der matcher godt op med læbestiften. Det er vigtigt! Jeg har brugt Le Lip Liner i nuancen 326, så jeg alt i alt får et perfekt og naturligt læbelook til en kvinde, som ikke har så meget læbe.”

Om makeoveren

Rie blev klippet af Yvonne Larsen fra Frisørsalon Moro by Larsen i Hellerup – besøg deres hjemmeside her

Ries makeup blev lagt Henrik Steen fra Lanôme – Følg ham på instagram her

Kunne du også tænke dig at få en makeover og være med i SKØN, så send os en mail, fortæl  et par ord om dig selv og vedhæft en vellignende billede af dig, så kan det være vi kontakter dig skriv til red@skonmagazine.dk

Hvor godt kunne du lide artiklen?
1 Hjerte2 Hjerter3 Hjerter4 Hjerter5 Hjerter (11 votes, average: 4,09 out of 5)
Scroll ned til næste artikel