Curl Power

Overgiv dig til sæsonens smukke frisurer med krøl og tekstur, som byder på alt fra bølget strandhår til til kæmpestor divamanke, der kalder på en vindmaskine - Nicci Welsh guide dig.

Så godt kan andre lide artiklen:
3 votes, average: 3,67 out of 53 votes, average: 3,67 out of 53 votes, average: 3,67 out of 53 votes, average: 3,67 out of 53 votes, average: 3,67 out of 5

Krøllet hår er en af sæsonens største hårtrends, og uanset om du er begavet med smukt naturkrøl eller ej, findes der masser af måder, hvorpå du kan skabe smukke, krøllede teksturer i dine lokker. Inden du kaster dig ud i krøllerne, skal du dog have én ting på plads: Dit hår skal være velplejet, for så krøller det bare bedre. Du har derfor brug for at give håret masser af fugt, hvis du vil opnå det dér fine “swung”.

Pleje:

Brug en god shampoo, balsam og en ugentlig hårkur, som matcher din hårtype. Du kan også bruge en leave-in-balsam, som du påfører ude i længderne og i spidserne, for at håret forbliver sundt at se på.

Inden du krøller det:

Påfør altid en form for produkt med varmebeskyttelse, som eksempelvis GHD Heat Protection Spray, der modvirker, at dit hår tager skade, når du bruger krøllejern.

Proptrækkerkrøl

Det bliver ikke mere cool og krøllet end med vaskeægte proptrækker-krøl.

Nogen gange skal der bare proktrækkrøller til

Sådan gør du:

  • Påfør GB by Gun-Britt Thickening Volume Spray i tørt hår, og brug et meget smalt krøllejern.
  • Inddel håret i små sektioner, og tvist derefter hver enkel lok omkring hele krøllejernets længde for at opnå proptrækkereffekten.
  • Det er vigtigt, at du placerer krøllejernet tæt ved hovedbunden (uden at brænde dig!) og så snor håret hele vejen fra rod til spids.
  • Når krøllerne er afkølet, så påfør lidt voks eller paste med let hold, og skil så krøllerne forsigtigt med fingrene.

Husk! Påfør altid din hårvoks lidt ad gangen, så du undgår et for fedtet look. Får du først påført for meget, er eneste løsning nemlig kun at vaske produktet ud!

Vi brugte disse produkter

Vintage Glam

Er du vild med et bølget retrolook, der oser af “old Hollywood glamour”, så er det her looket for dig

smuk vintage glam som en hollywoodstjerne fra 40’erne

Sådan gør du:

  • Start med at påføre lidt saltvandsspray, og føntør derefter håret.
  • Det er vigtigt, at du krøller hver enkelt lok fra rod til spids. Det sikrer nemlig, at håret bliver opvarmet jævnt. Et krøllejern i medium-størrelse er fint at bruge her.
  • Når du har krøllet hver lok op, så fastgør krøllen inde ved hovedbunden med en hårnål, så den kan bevare formen, mens den afkøler. Dette er en vigtig pointe, hvis du vil undgå, at krøllen “glider ud” af håret.
  • Når håret er komplet afkølet, så børst det igennem, og skub håret på plads i de klassiske bølger.
  • Afslut med Toni&Guy Glamour Sky High Dry Shampoo for ekstra volumen.

Beachy Waves

Lækre uperfekte krøller, som har du lige været på stranden, er på mange måder  indbegrebet at et cool skandinavisk look.

Det mest cool sommerlook
Det mest cool sommerlook

Sådan gør du:

  • Forbered håret med en saltvandsspray, og føntør herefter håret.
  • For at opnå et ægte strandlook handler det om at skabe naturlige, uperfekte bølger i håret. Brug et stort krøllejern i tørt hår, og sørg for at skifte retning, hver gang du krøller det op.
  • Det vil sige, tag en hårlok, og krøl den i retning ind mod dit ansigt. Den næste hårlok skal så krølles væk fra dit ansigt, og så fremdeles, indtil du har været igennem hele håret.
  • Lad endelig være med at krølle lokken hele vejen ud i hårspidserne, men lad et par centimeter slippe fri, for det er også med til at understrege det mere tilfældige look til slut.
  • Når alle bølgerne er afkølet, så ryst dem let igennem med dine fingre, og brug til sidst en tørshampoo som eksempelvis Björn Axén Dry Shampoo Styling Powder.

Masser af volumen

Drømmer du om voluminøst hår med wow-faktor, så er det her looket at gå efter

volumen krøller
Big hair – don’t care

Sådan gør du:

  • Når du har forberedt håret med saltvandsspray, skal håret føntørres.
  • Brug et lille krøllejern, så du får masser af volumen. Det er vigtigt, at du får skabt masser af løft helt nede ved rødderne, så vær opmærksom på, at du løfter håret op og væk fra hovedbunden, før du krøller.
  • Inddel derefter håret i mindre lokker, som du krøller fra rod til spids og klemmer op, til de er afkølet.
  • Red derefter krøllerne igennem med fingrene, og afslut med en hårspray, der giver let hold og gør håret blødt og glansfuldt uden at tynge det.

Tip! Når du krøller håret, så start altid oppefra og med det yderste hår, og arbejd dig ned mod nakken.

La Boheme

Til dette look må du ikke gå ned på tekstur og volumen, hvis du vil skabe en cool og bohemet 70’er-frisure.

Sådan gør du:

  • Forbered håret med en saltvandsspray, og alliér dig med et meget smalt krøllejern, så du kan lave små krøller.
  • Inddel håret i små sektioner, og tvist hver enkelt lok omkring hele krøllejernet.
  • Lad dem afkøle fuldstændig, inden du påfører tørshampoo for volumen og tekstur.
  • Børst krøllerne igennem med en stor børste. Jo mere “fluffy” resultat, jo bedre. Tilføj også gerne Sachajuan Volume Powder for ekstra volumen.
Hvor godt kunne du lide artiklen?
1 Hjerte2 Hjerter3 Hjerter4 Hjerter5 Hjerter (3 votes, average: 3,67 out of 5)
Scroll ned til næste artikel