Få styr på din hudpleje trin for trin

En god hudplejerutine er alfa og omega for en sund og strålende hud. Men hvis du skal have mest muligt ud af dine produkter, skal du bruge dem i den rigtige rækkefølge. Få styr på den her.

Så godt kan andre lide artiklen:
4 votes, average: 3,25 out of 54 votes, average: 3,25 out of 54 votes, average: 3,25 out of 54 votes, average: 3,25 out of 54 votes, average: 3,25 out of 5

Det kan være lidt uoverskuelig at gå i kamp med de mange forskellige hudplejeprodukter, der findes rundt omkring. Derfor guider vi dig til en nem og enkel hudpleje rutine trin for trin, så din hud får den mest optimale pleje.

Trin 1: Rens altid som det første

Brug dit foretrukne renseprodukt om morgenen til at ʻviske tavlen ren’, så dine efterfølgende hudplejeprodukter kan få lov til at virke endnu bedre. Bruger du makeup, lægger den sig også pænere på en rengjort hud. Om aftenen er din renserutine endnu vigtigere, for her skal du ‘rense dagen af’, så huden bliver befriet for skidt, snavs, talg, SPF og makeup, og så du undgår tilstoppede porer. Daglig rens er meget vigtigt, men vælg milde produkter, så du ikke forstyrrer hudens naturlige beskyttende fedtlag.

Tip! Bruger du ansigtsmaske, er det efter Trin 1 med rens, at den skal på. Brug masken én til to gange om ugen morgen eller aften, og fortsæt bagefter til Trin 2, medmindre du bruger en overnight-maske.

rensemælk til huden
Nyhed! Matas Natur Aloe Vera & E-vitamin 2-i-1 Rensemælk, 200 ml, 75 kr. Fås på matas.dk  

Husk! Et par gange om ugen kan en mild ansigtsskrub være god at bruge til at befri huden for døde hudceller, så huden genvinder sin sunde glød. Brug den mellem Trin 1 og Trin 2.

Trin 2: Tid til toner i din hudpleje

En god toner har mange hudplejende fordele: Den fugter, opfrisker og balancerer hudens pH-værdi. Den kan også minimere rødme og tørhed og fjerne de sidste rester af eventuel makeup om aftenen. Toneren klargør desuden huden, så den bliver endnu bedre til at optage alle de aktive ingredienser i din hudpleje bagefter.

Skintonic til hudpleje
Nyhed! Matas Natur Aloe Vera & E-vitamin Skintonic, 80 ml, 30 kr. Fås på matas.dk  

Tip! Oplever du, at der går for meget toner til spilde ned i vatrondellen, kan du eventuel pille den lidt fra hinanden og gøre den tyndere, så den ikke suger så meget.

Trin 3: Lad eksfolieringen sidde

Kom døde hudceller til livs, og frem hudens cellefornyelse med en daglig leave-on-eksfoliering med naturlige syrer i form af AHA og BHA. På den måde hjælper du huden med at holde sig ensartet og strålende og modvirker tilstoppede porer.

AHA hudpleje serum til ansigtet
My Moments Sweet Treat AHA Serum, 30 ml, 200 kr. Fås på matas.dk

Trin 4: Bekæmp urenheder med hudpleje

Døjer du med urenheder og bumser kan en såkaldt spot stick direkte på bumsen gøre underværker i din hudplejerutine. Den udtørrer urenhederne, så de forsvinder hurtigere. Påfør efter rens, toner og eksfoliering, og lad den lette gel tørre ind, inden du går videre til næste trin med hudpleje.

Tip! Efter Trin 4 kan du påføre resten af din hudpleje i en rækkefølge ud fra konsistens: Start med den letteste, og slut af med den tykkeste. Eneste undtagelse er din SPF – uanset konsistens skal den altid på som sidste trin før makeup.

Matas Spot Stick, 10 ml, 40 kr. Fås på matas.dk 

Psst! Bruger du booster, som er et plejeprodukt med koncentreret indhold af aktive ingredienser, kan du bruge det før serum og fugt eller spare tid og mikse et par dråber direkte i et af disse produkter.

Trin 5: Serum er sagen

Vil du gerne gøre noget ekstra godt for din hud, er serum med en masse gode aktive ingredienser din bedste allierede. Der findes et hav at vælge imellem, alt efter hvilken hudtype du har, og hvilke udfordringer du vil tackle. Grundlæggende er det en god idé at vælge serum rig på antioxidanter om dagen for at beskytte huden effektivt mod frie radikaler og anti-age-serum med A-vitamin om aftenen, da A-vitamin (retinol) dels ikke er så stabilt i dagslys og desuden kan gøre huden ekstra lysfølsom.

Husk! Du kan sagtens skræddersy din brug af serum og bruge flere ad gangen, hvis du for eksempel har behov for at arbejde på pigmentering et sted i ansigtet og linjer et andet.

Matas Anti Wrinkle Serum Tør Hud, 30 ml, 65 kr. Fås på matas.dk

Trin 6: Olie eller ej i hudpleje

Har du tør hud, kan et par dråber nærende, plejende og vitaminrig ansigtsolie gavne din hud og hjælpe den med at holde på fugten. Uanset hvilket hudtype du har, er det vigtigste dog, at du mærker efter, hvad din hud har brug for, og er opmærksom på, hvordan den reagerer på din hudpleje. Det samme gælder, hvornår olien skal på, der er nemlig mange delte meninger om, hvorvidt den skal på før eller efter fugtighedscremen.  Synes du, at de mange lag i din hudplejerutine bliver for tungt og fedtet for huden, og vil du ikke undvære din ansigtsolie, så prøv at springe fugtighedscremen over og nøjes med serum og olie. Vil du ikke undvære nogle af dine trin, så overvej kun at tilføje ansigtsolien i din aftenrutine. Om natten er din hud nemlig meget bedre til at absorbere olien, da hudens naturlige talgproduktion her er på sit laveste.

Matas Anti Wrinkle Ansigtsolie Tør/Meget Tør Hud, 30 ml, 65 kr. Fås på matas.dk 

Trin 7: Fugt, fugt, fugt

En fugtighedscreme er essentiel hudpleje, som bruges for langt de fleste, morgen og aften – hele året rundt. Navnet siger sig selv: Cremens mest basale funktion er at holde din hud velfugtet, og det gør den ved at styrke hudbarrieren, så vandet ikke fordamper ud gennem hudens lag. Fugtighedscremen blødgør også din hud og gør den smidig, glat og fyldig at se på. Find en, der opfylder din huds behov. Om dagen kan det være en fordel at vælge en let fugtighedscreme – og gerne en med solfaktor, hvor du om aftenen kan gå lidt federe til værks og vælge en fugtighedsgivende natcreme med aktive ingredienser, der reparerer huden efter dagens strabadser.

Psst! Langt de fleste dag- og natcremer kan sagtens påføres omkring øjnene, men ønsker du en separat øjencreme/gel, så vælg ud fra, om du vil sætte ind mod tørhed, mørke rande, hævelser og linjer. Påfør altid før SPF!

Trin 8: Husk din solbeskyttelse

Det sidste trin i din morgen-hudplejerutine bør være solbeskyttelse – især hvis du ikke bruger en dagcreme med SPF. Solcremen beskytter mod solens skadelige stråler, der i værste fald kan forårsage hudcancer og modermærkekræft. Da uv-stråling jo også er den største synder, når det handler om hudældning, er det bare på med god og hudplejende solbeskyttelse, gerne med masser af antioxidanter. Opholder du dig udenfor, og er uv-indekset over 3, bør du gensmøre med SPF flere gange om dagen og vælge solbeskyttelse med fotostabile filtre, der både beskytter effektivt mod solens uva- og uvb-stråler. Det er ikke nok bare at sætte sig under en parasol eller tage hat på, for du får uv-stråling alligevel.

Matas Natur Ansigtssolcreme SPF15 Uden Parfume, 50 ml, 90 kr. Fås på matas.dk 

Husk! Bruger du foundation, så lad din solcreme sidde et par minutter, inden du lægger den. Du kan også slå to fluer med et smæk og bruge farvet dagcreme med SPF eller en BB ansigtssolcreme, men vær obs på, at du skal påføre det, der svarer til en teskefuld, i ansigtet for at opnå den lovede SPF.

Hvor godt kunne du lide artiklen?
1 Hjerte2 Hjerter3 Hjerter4 Hjerter5 Hjerter (4 votes, average: 3,25 out of 5)
Scroll ned til næste artikel