Sådan undgår du at huden ældes før tid

Du forandrer dig gennem hele livet. Det samme gør din hud, og det er helt naturligt. Desværre er der visse livsstilsfaktorer, som fremskynder hudens ældningsproces. Her får du et lille indblik i, hvorfor din hud ældes, og hvordan du kan tage kampen op med de rette vaner og hudplejerutiner.

Hud ældes - kvinde tæt på

Vores hud ældes i takt med at vi selv ældes, det er der ikke noget mærkeligt eller forkert i. Men ældningen gør vores hud mere sårbar, og da det er vores største organ og beskytter mod virus og bakterier, så giver det god mening at passe og pleje den og holde den så “ung og frisk” som muligt

Det sker der i din hud, når den ældes

Når vi snakker hudældning, kommer vi ikke uden om at kigge på, hvad der sker i hudens tre lag; overhuden, læderhuden og underhuden.

Den ydre barriere:

Overhuden (epidermis) er hudens tyndeste lag, og her dannes nye hudceller. Derudover sørger fedtstoffer i overhuden for at skabe en barriere mod ydre påvirkninger og mod at hudens naturlige fugt fordamper. Med alderen daler cellefornyelsen og dermed mængden af naturlige fedtstoffer, og huden kvitterer blandt andet med en mat og uens hudtone og flere tørhedslinjer.

Hudens vigtige byggesten:

Hudens mellemste lag, læderhuden (dermis), består blandt andet af bindevæv, og det er her, de to vigtige fibre kollagen og elastin produceres. Deres fornemmeste opgave er at vedligeholde din huds fasthed og give den elasticitet. Allerede fra 25-årsalderen bliver huden dårligere til at danne kollagen og elastin.

Læderhuden bliver tyndere, og den taber gradvist sin styrke og smidighed. Huden udskiller i det mellemste lag også talg – en olieagtig substans, der fungerer som hudens naturlige smørelse og beskyttelse. Desværre falder talgproduktionen med alderen, hvilket resulterer i, at huden lettere bliver tør.

Psst! Når læderhuden bliver tyndere, går det ud over antallet af store vandbindende molekyler som eksempelvis hyaluronsyre, der jo sørger for at binde væske og opretholde hudens spændstighed.

Den indre stødpude:

Underhuden (subcutis) er blandt andet opbygget af fedtceller, som fordeler sig i tynde bindevævslag med små blodkar. Fedtlaget giver huden sin naturlige fylde og virker desuden isolerende og som en slags stødpude mod diverse slag og knubs. Når fedtlaget udtyndes med alderen (og det gør det!), bliver huden mere slap og rynket.

De 4 vigtigste årsager til, at din hud ældes før tid

Rynker og linjer opstår med alderen, når hudens egne reparationsmekanismer ikke længere fungerer optimalt, og når den bliver dårligere til at binde væske og producere de nødvendige stoffer som kollagen og elastin. Din ansigtsmimik hjælper også rynkerne på vej, og hvor du bevæger ansigtet mest (omkring øjne, munden og i panden), pibler linjerne hurtigere frem.

Det er ganske naturligt, men bestemte livsstilsfaktorer fremskynder desværre hudens ældningsproces. Og dem skal du kende, hvis du vil undgå for tidlige ældningstegn.

  1. UV-stråler skader huden i dybden

    Solen er fjende nummer et, når vi snakker for tidlig hudældning. Det er ikke til at mærke, men solens UVA-stråler trænger dybt ned i læderhuden og nedbryder bindevævet, så huden over tid bliver mindre elastisk, mindre fast og mere rynket. For meget UV-stråling er også skyld i, at huden går i selvforsvar og danner for meget farvestof, så du kommer ind i en ond cirkel med pigmentforandringer.

    Vidste du, at de kunstige UV-stråler i solariet svarer til den UV-stråling, du får omkring Ækvator? Drop derfor solariet for din hud og dit helbreds skyld!

  2. Rygning napper hudens næring

    Rygning skader din krop, og din hud er ikke undtaget. Nikotinen hæmmer blodforsyningen til huden. Det vil sige, at når huden ikke får den ilt og næring, den har brug for, bliver den grå, gusten og grovporet. Rygning nedbryder også kollagen og sammen med din ansigtsmimik er vejen banet for flere og dybere rynker om især mund og øjne.

  3. Forurening skaber ravage i cellerne

    Din hud bliver konstant udsat for skadelige påvirkninger udefra, som danner oxidativt stress i huden. Der sker det, at skadelige molekyler, de frie radikaler, skaber ravage i hudens bindevæv, så den bliver dårligere til at danne kollagen og elastin.
    Selv om oxidativt stress også sker helt naturligt ved hvert et åndedræt, vi tager, så bliver den her proces forværret betydeligt, når vi udsætter huden for luftforurening fra eksempelvis bilos, computerskærme og ja, cigaretrøg.

  4. Mangel på søvn stresser dig og din hud

    Når du sover, regenererer din huds celler, men lever du i en travl (og stresset!) hverdag, og døjer du med vedvarende søvnmangel, kan det have alvorlige konsekvenser for din sundhed – og hud!

    Ud over at din hud ikke får nok tid til at gendanne sig selv (hej, mørke rande og trist hudtone!), så forhøjer mangel på søvn også produktionen af stresshormonet kortisol. Din krop er altså i konstant alarmberedskab, hvilket kan forværre inflammationstilstande i din hud og forskubbe fugtbalancen.

Psst! En usund kost kan også nedbryde huden. Skær især ned på raffineret sukker, da det nedbryder kollagen og elastin og skaber en inflammatorisk tilstand i dine blodkapillærer.

Sådan beskytter du din hud med pleje

Huden skal beskyttes, så vælg en hudcreme, som beskytter din hud. Her nogle af de ingredienser og aktive stoffer du skal kigge efter

Husk altid SPF

Den allerbedste “rynkecreme” er og bliver en solcreme. Derudover er dagcremer med SPF et must – og gerne året rundt, da huden jo bliver udsat for UV-stråling, så snart der er dagslys.

Brug masser af antioxidanter

Udvalgte vitaminer og mineraler fungerer som antioxidanter i kroppen, hvis vigtigste opgave er at beskytte mod frie radikaler, som ødelægger hudvævet. C- og E-vitamin modvirker nedbrydning af vævet og stabiliserer cellefornyelsen. Selv om du indtager mange antioxidanter gennem din kost, styrker du hudens eget immunforsvar yderligere ved at anvende hudpleje, der indeholder en variation af antioxidanter.

Husk! At ældes med ynde er bestemt ikke det samme som at være rynkefri. Det handler først og fremmest om balance og skøn udstråling.

Vælg de bedste fugtmagneter

Det er vigtigt, at du går efter hudplejeingredienser, der som små fugtmagneter formår at binde væske i huden og dermed styrker hudens barriere og opretholder et godt fugtniveau. Gå især efter glycerin, aloe vera og hyaluronsyre. Du gør det også nemmere for din hud at holde på fugten med fedtstoffer som sheasmør, abrikoskerneolie og jojobaolie, der efterligner hudens egne fedtstoffer.

Gå efter virksomme ingredienser

Modvirk hudens tab af kollagen og elastin med A-vitamin, der desuden har vist sig at være en fortrinlig ingrediens til at reducere solskader og rynker. Andre gode kollagenstimulerende ingredienser er desuden peptider og Q10.

Tip! Frugtsyreprodukter er supergode til at udskyde ældningstegn, da de har en fantastisk fornyelsesevne, hjælper huden med at danne nyt kollagen og gør den frisk at se på.

7 gode produkter til dig, der vil ældes med ynde

Det behøver heldigvis ikke at være rocket science, at beskytte sin hud, og heldigvis behøver det heller ikke at koste en bondegård. Vi har fundet 7 gode produkter

Den, du kan bruge dag og nat

En ansigtscreme du kan bruge 24/7. Jojobaolie og økologisk aloe vera blødgør huden og fugter i dybden, mens antioxidanten E-vitamin sikrer dig maksimal beskyttelse.

Matas Natur 24h anti-age ansigtscreme, 50 ml, 130 kr. Fås på matas.dk

Den opstrammende til øjnene

Den her øjencreme er guf for den ekstra tynde hud omkring øjnene. Kreatin og hyaluronsyre virker opstrammende, og cremens lette konsistens efterlader huden blød og med færre synlige tørhedslinjer.

Matas Natur 24h anti-age øjencreme, 15 ml, 130 kr. Fås på matas.dk.

Den, der kan lidt mere

Vil du give din hud lidt ekstra omsorg et par gange om ugen, er den her nye sheetmaske et must. Brug den på nyrenset hud, og få glæde af aloe vera, Q10 og C-vitamins plejende virkning i dybden.

Matas Stribe Anti-age Sheet Mask, 30 kr. Fås på matas.dk 

Den, der kan det hele

Det her er en dagcreme, som både forebygger nye rynker og modvirker tab af kollagen og elastin takket være E-vitamin, UVA-beskyttelse, A-vitamin og Q10.

Plaisir ældes hud

Plaisir Anti Wrinkle DAY 35+, 50 ml, 140 kr. Fås på matas.dk.

Den, der arbejder, mens du sover

Gør din plejerutine komplet med en natcreme, der stimulerer huden i dybden, mens du sover. A-vitamin genopbygger og styrker effektivt din huds elasticitet, så unødvendige rynker mindskes.

plaisir night hud ældes

Plaisir Anti Wrinkle NIGHT 35+, 50 ml, 140 kr. Fås på matas.dk.

Den vitaminrige

Giv huden et ekstra boost med vitaminmasken fra My Moments. Maskens økologiske ekstrakt af rose forfrisker, mens aloe vera beriger huden med fugt og udglatter fine linjer.

my moments creme til hud

My Moments Boosting Vitamin Gel Mask, 75 ml, 130 kr. Fås på matas.dk.

Den ekstremt nærende

Skal din hud have en virkelig rig creme, som beskytter mod frie radikaler og styrker hudbarrieren, gør den her tricket. Den indeholder ren E-vitaminekstrakt, mandelolie, sheasmør, aloe vera og beroligende økologisk kamilleekstrakt.

my moments creme - hud ældes

My Moments Rich Hydrating Face Cream, 50 ml, 200 kr. Fås på matas.dk.

Vidste du, at … huden er kroppens største organ og fungerer som en cirka 3,6 kilo beskyttelsesdragt, der forhindrer, at kroppens vand fordamper, og bakterier og skadelige stoffer trænger ind?  Tip! Start med at pleje din hud med rens, fugt og beskyttelse allerede fra 15-16-årsalderen, og husk, at det aldrig er for sent at starte med gode hudplejevaner.