Grønne øjne – vælg den rigtige makeup

Nicci Welsh guider dig til hvordan du vælger de rigtige farver til din øjenmakeup, når du har grønne øjne.

Alexis Mabille grønne øjne AW18
Alexis Mabille
Så godt kan andre lide artiklen:
8 votes, average: 3,13 out of 58 votes, average: 3,13 out of 58 votes, average: 3,13 out of 58 votes, average: 3,13 out of 58 votes, average: 3,13 out of 5

Er du den heldige indehaver af grønne øjne, så er der visse farver, der er bedre til dine øjne end andre. Det er nemlig ikke ligegyldig hvilke farver du vælger, hvis du gerne vil have dine øjne til at poppe.

Tips til dig med grønne øjne

Når du har grønne øjne, så lad dem lyse ved at bruge de rigtige farver. Det er altid en god i de, at tage udgangspunkt i kontrastfarver. De farver, som står i kontrast til din øjenfarve, er nemlig dem, som vil få dine øjne  til at fremstå klarest, smukkest og mest farvede. Nederst på siden finder du et farvehjul, så tag et kig på det og find ud af hvilke farverder står i kontrast til dine øjne og virker bedst for dig.

Det skal du gå efter:

Rød er kontrast til grøn, men det kan godt virke meget voldsomt for nogle, så gå efter rødlige nuancer som bronze, guld, brun, rødbrun, violette og blommefarver. De er de absolut bedste farver til at fremhæve grønne øjne.

Psst! Kig altid efter kontrastfarver til din øjenfarve, når du skal vælge en øjenmakeup, der fremhæver dine øjne bedst muligt.

Det skal du undgå:

Grønne nuancer komplimenterer ikke dine øjne, men får dem til at se mindre klare og grønne ud.

Øjenskygger der matcher din øjenfarve

Tommy Hilfiger guld glitterbomb:

Glitter bomb! Glitter ser sofistikeret ud, og fremhæver dine øjne, og med dine grønne øjne er guld helt fantastisk . Et absolut godt valg til fester.

grønne øjne Tommy hilfiger AW16
Tommy Hilfiger

Sådan får du looket

De klassiske brune farver har fået nyt liv med lidt guldglitter drysset hen over øjenlåget. Sådan gør du:

  1. Påfør den taupe-farvede øjenskygge på øjenlåget, og blend kanterne pæne. Det er basen for resten af øjenmakeuppen.
  2. Brug den næstmørkeste skygge på den yderste del af øjet, og ton sammen med den lysebrune. Sørg for, at farven ikke kommer for langt op mod brynet, da det gør looket tungt.
  3. Påfør den mørkeste farve let langs de nederste vipper for at definere dem en smule. Brug samme pensel som før, men brug spidsen af penslen for at komme helt tæt på vipperne.
  4. Dup den lyseste farve i den inderste krog af øjet. Det åbner op og får dine øjne til at se større og mere friske ud.
  5. Anvend en flad pensel til at duppe guldglitteren på øjenlåget, da det er nemmere at kontrollere. Placer mest af glitteren på midten af øjenlåget, og blend forsigtigt kanterne pæne. På den måde skaber det endnu mere blikfang, når du blinker.
  6. Afslut med lidt mascara. Vælg en, der skaber volumen ved roden af vipperne og ikke så meget i længderne. Påfør også lidt på de nederste vipper med fokus på rødderne.

Tip! Når du arbejder med glitter, er det nemmest at starte med øjnene, da du på den måde undgår at skulle lave huden om, hvis det drysser.

Tip! Er dine øjne grålige, hælder du typiske over mod blå eller grøn, så lad det være din guideline

Farvehjulet – din guide til øjenmakeupfarver

farvehjul
Grønne øjne ser flotte ud med øjenskygge i rødlige og blommefarver

Hvis du vælger farver der er komplimentære til din øjenfarver, så kan du opnå et lysende resultat. Tag altid farverne på farvehjulet med et gran salt! Bare fordi du har grønne øjne, er der ikke nogen, som siger, at du skal bruge kraftig rød. Det er blot en guideline, så du ved, hvilke nuancer du skal holde dig inden for.

Hvor godt kunne du lide artiklen?
1 Hjerte2 Hjerter3 Hjerter4 Hjerter5 Hjerter (8 votes, average: 3,13 out of 5)
Scroll ned til næste artikel