Blå øjne – Vælg den rigtige øjenmakeup

Vælg de rigtige farver til din øjenmakeup, når du har blå øjne, og få dem til at fremstå klarest, smukkest og mest farvede...og husk, at det også skal være sjovt.

Eva Minge aw18 blå øjne | SKØN
Eva Minge
Så godt kan andre lide artiklen:
21 votes, average: 2,81 out of 521 votes, average: 2,81 out of 521 votes, average: 2,81 out of 521 votes, average: 2,81 out of 521 votes, average: 2,81 out of 5

Dine blå øjne spiller en rolle, når du skal lave en smuk øjenmakeup. For det er ikke alle farver der får dine øjne til at poppe  Jeg har ladet mig inspirere af Eva Minge  og valgt de perfekte produkter og farver til dig med smukke blå øjne.

Tips til dig med blå øjne

Når du har blå øjne, så lad dem lyse ved at bruge de rigtige farver. Det er altid en god i de, at tage udgangspunkt i kontrastfarver. De farver, som står i kontrast til din øjenfarve, er nemlig dem, som vil få dine øjne  til at fremstå klarest, smukkest og mest farvede. Nederst på siden finder du et farvehjul, så tag et kig på det og find ud af hvilke farverder står i kontrast til dine øjne og virker bedst for dig.

Det skal du gå efter:

Alle varme farver fremhæver den kølige undertone i dine øjne. Det er derfor bedst at vælge farver som ferskenfarvet, brun, kobber, orange og bordeaux.

Psst! Du kan skifte den sorte mascara ud med en mørkebrun, da det vil fremhæve dine blå øjne endnu mere.

Det skal du undgå:

Blå nuancer komplementerer ikke dine øjne, og vil få dem til at se mindre klare og blå ud.

Øjenskygger der macher de blå øjne

Peachy look fra Balmain

Du kan også blive inspireret af dette ultrafeminine og klassiske look fra Balmain med fokus på ferskennuancer, der får dine blå øjne til at stråle. 

blå øjne efterårslook
Balmain

Sådan gør du:

  1. Påfør den intense ferskenfarve fra paletten (nummer to farve fra venstre) på hele øjenlåget, og blend kanterne pæne.
  2. Dup den rosabeige farve i paletten (nummer fem fra højre) på den yderste del af øjet og op i globelinjen, så der dannes et lille “C”. Blend derefter kanterne, indtil det ser naturligt ud. Det er med til at definere globelinjen og får dit øje til at synes større.
  3. Definer vippekanten med en af de mørke farver i paletten (Vælg fx nummer et eller tre fra højre). Læg den helt tæt på de øverste vipper i en tynd linje.
  4. Påfør den lyseste farve i paletten i den inderste krog af øjet.
  5. Definer dine vipper med lidt mascara på både de øverste og nederste. Placer mest mascara på den yderste del af vipperne, da det understreger de feminine udtryk.
  6. Børst dine bryn med en farvet bryngele for at gøre dem mere buskede at se på, og for at opnå en naturlig defineret form. Afslut med lidt mascara. Vælg en, der skaber volumen ved roden af vipperne og ikke så meget i længderne.

Tip! Bland den peachy farve fra paletten med din læbepomade, og dup den let på læber og kinder. Det giver det fineste tone-i-tone-look, som efterlader din hud med en blød og sund finish.

Produkter vi har brugt

Tip! Er dine øjne grålige, hælder du typiske over mod blå eller grøn, så lad det være din guideline

Farvehjulet – din guide til øjenmakeupfarver

farvehjul
Blå øjne ser flotte ud med øjenskygge i varme røde, brune, orange og gule toner

Hvis du vælger farver der er komplimentære til din øjenfarver, så kan du opnå et lysende resultat. Tag altid farverne på farvehjulet med et gran salt! Bare fordi du har blå øjne, er der ikke nogen, som siger, at du skal bruge kraftig orange. Det er blot en guideline, så du ved, hvilke nuancer du skal holde dig inden for.

Hvor godt kunne du lide artiklen?
1 Hjerte2 Hjerter3 Hjerter4 Hjerter5 Hjerter (21 votes, average: 2,81 out of 5)
Scroll ned til næste artikel