Aromaterapi for begyndere – 17 dufte der påvirker dit humør

Din lugtesans er den eneste af dine sanser, der har direkte adgang til hjernen. Derfor er din næse tæt forbundet med minder og stemninger. Lær, hvordan dufte påvirker dit humør og få en guide til aromaterapi for begyndere.

aromaterapi
Så godt kan andre lide artiklen:
8 votes, average: 3,88 out of 58 votes, average: 3,88 out of 58 votes, average: 3,88 out of 58 votes, average: 3,88 out of 58 votes, average: 3,88 out of 5

Dufte påvirker dit humør

Ud over at lugtesansen hjælper os til at genopleve gamle minder, så kan den også påvirke dit humør her og nu. Nogle dufte gør os nemlig glade, og andre kan kvikke op og ændre stemningen, når vi er trætte, triste eller stressede. Det er disse egenskaber, som aromaterapeuter arbejder med. Få en lille guide til aromaterapi.

Bliv glad

Generelt er det sådan, at alle former for citrus-dufte – altså appelsin, grape, mandarin og citron – gør os glade og i godt humør.

Skærp koncentrationen

Andre dufte som rosmarin, basilikum og pebermynte skærper koncentrationen og gør det lettere at fokusere på for eksempel en arbejdsopgave.

Stress af

Og er du stresset og urolig, er det duften af cedertræ, lavendel og rose, du skal indsnuse for at falde ned.

Føl dig sexet

Ylang ylang-duften får dig til at føle dig sexet – faktisk indgår den i parfumen Chanel no 5 – og er generelt kendt for at være seksuelt opstemmende. Og sådan kan man blive ved.

ylang ylang aromaterapi dufte
Ylang ylang – Skærper din seksuelle udstråling, gør dig afslappet og virker seksuelt stimulerende.

Aromaterapi for begyndere – sådan kommer du i gang

Der findes omtrent en duft til enhver stemning. Vil du for eksempel gerne give dit humør et skub i den rigtige retning, kan du uden problemer gå i gang med at eksperimentere med aromaterapi derhjemme.

Duftlampe – spred duften i rummet

Det nemmeste er at købe en lille duftlampe, som kan stå og sprede aroma i rummet. En duftlampe fungerer på den måde, at den har en lille indbygget skål, hvor man hælder lidt vand og 5-10 dråber æterisk olie i. Under skålen brænder der et fyrfadslys, som får vandet til at simre, og på den måde frigives olierne til luften – og du indånder dem og får den gode virkning.

Duftene olier til kroppen

En anden metode er at blande en neutral massageolie med et par dråber æterisk olie og smøre kroppen ind i det – eller få en anden til at give dig massage med olien.

Du kan også dryppe æterisk olie i badekarret eller lave et dampbad til ansigtet, hvor du indsnuser aromaen med et klæde over hovedet og på den måde inhalerer duften meget koncentreret. Eller du kan blande et par dråber olie i en neutral creme og smøre dig ind i den, når du gerne vil skubbe lidt til humøret.

Hvor godt kunne du lide artiklen?
1 Hjerte2 Hjerter3 Hjerter4 Hjerter5 Hjerter (8 votes, average: 3,88 out of 5)
Scroll ned til næste artikel